KØBMANDEN har åbent hele året rundt, men tjek åbningstiderne!
Du kan få næsten alt i dagligvarer – og flere kolonialvarer er økologiske!
Avernakø Landhotel hos Gitte er altid et besøg værd, som I ikke må undvære. Blandt har hun et væld af hjemmelavede marmelader, og derudover selvfølgeligt udskæringer af gede- (og kanin-)kød. Haven ved øens gamle skole er også altid værd at gå en tur i. Derudover kan man selvfølgeligt bo og spise på det lille hyggelige landhotel.
Avernakø Gårdbutik er stedet, hvor du kan proviantere ø-specialiteter som bl.a. slagtervarer i særklasse (lam & okse), egen æblemost og kødvarer i topkvalitet.
Skarø-is m.m. kan nydes i haven, og fra 2021 kan du også leje overnatning i husets Bed&Breakfast.
Avernakø Havnecafé er kun åbent i sommermånederne. Til gengæld er det også et besøg værd. Læs meget mere på både hjemmeside og Facebook.
Avernakø Havn og Korshavn er de to havne, der er på øen, hvis du selv sejler eller får sejlende gæster. Avernakø havn har gode faciliteter, der løbende renoveres og forbedres. Korshavn er naturhavn – og oprindeligt eneste havn, hvis man ville i land på øen.
Vidste du, at Avernakø har sin egen musikfestival? I 2016 afholdtes den første Avernax på Munke strand, og festival’en blev fra første tone en succes, der kun er vokset siden. Hvis du skal have billet, skal du således være temmelig heldig.
Copyright © Sommer 2019-23